Oplæg og workshops

Jeg kommer gerne ud og giver inspirationsoplæg, ligesom jeg har erfaring med at skræddersy læringsforløb og workshops, hvor I selv får arbejdet med et område eller en problemstilling, som I står overfor. Det kunne være, hvordan I skal gå til nye bæredygtighedstiltag og klimakommunikation, hvordan I bedst bruger AI, hvordan I får vendt en medlemsflugt eller lignende.


Her på siden kan du se eksempler på oplæg eller workshops, der kan tilpasses i både længde og indhold. Derudover kan de også omformes til mere klassiske konsulentopgaver alt efter jeres behov.

Hvordan kommunikerer man om klimatiltag, så de "virker"?

 En introduktion til den seneste forskning samt gode eksempler på kommunikations- og engagementtiltag, der hjælper med den adfærds- og holdningsændring, som de fleste bæredygtighedsinitiativer reelt kræver. Det er desværre ikke tilstrækkeligt at henvise til den kontinuerlige strøm af negative nyheder som årsag til de forandringer, du nu implementerer hos medlemmer, kunder eller kolleger. Hvis den grønne omstilling og jeres vigtige ESG-tiltag skal lykkedes, kræver det derimod et fokus på mennesker og ikke kun på krise.

Hvad kan I bruge AI til?

Afhængigt af jeres behov kan vi gennemgå nogle af de bedste værktøjer og tjenester og sammen fastlægge rammerne for jeres fremtidige arbejde med AI. Derved får I etableret nogle grundlæggende principper, der gør det lettere at navigere i den næste generation af AI-værktøjer (indtil kvantecomputeren vender alt på hovedet, men det tager vi til den tid).

Hvordan styrker man loyalitet i medlemsskabet?

Hvordan giver man et medlemskab så meget vægt, at hverken skilsmisse eller nyt job får folk til at opsige deres medlemskab? Ved hjælp af praktiske eksempler fra organisationer og virksomheder vil vi gennemgå, hvilken rolle kommunikations- og engagementstiltag kan spille i at tiltrække og fastholde medlemmerne uanset om det er i en NGO, kulturinstitution eller virksomhed med kundeklub.


Hvordan kommunikerer man om løsninger, der endnu ikke eksisterer?

Den grønne omstilling er præget af betydelig usikkerhed, hvor muligheder opstår og forsvinder parallelt med fremskridt inden for forskning, ny lovgivning og ændrede vaner. Dette kræver en overgang fra kommunikation, der fokuserer på succes, til en tilgang, der fokuserer på processen. Derved bliver man også mindre sårbar over for utilsigtet "greenwashing" (for eksempel når tiltag, som man troede ville medføre betydelig CO2-reduktion, viser sig at have minimal effekt). Samtidig bliver man bedre rustet til kontinuerligt at tilpasse brand og kernefortælling, så de matcher nutidens realiteter.

Hvordan gør man kunder eller medlemmer til glade ambassadører?

En session fyldt med praktiske eksempler fra rekrutteringskampagner såvel som dagligdagens arbejde med loyalitet og engagement. Vi vil se på, hvordan man kan transformere potentielle kunder og medlemmer til de mest engagerede ambassadører for dit brand.

Når thought leadership forløser et brand

Med udgangspunkt i ReD Associates' brand og PR-strategi omhandler sessionen, hvordan man skærer en idé, så den går fra at være en simpel virksomhedshistorie til at blive en større fortælling om vores tid. Derved placeres virksomheden som relevant for både kunder og samarbejdspartnere, og som en interessant aktør for medierne. For ReD Associates resulterede strategien i lukrative bogkontrakter med global rækkevidde samt omtale i medier som Wall Street Journal, Harvard Business Review, New York Times, Financial Times og danske medier som Jyllands-Posten, Politiken, Information og flere andre.